>Fandt flasken frem og lod den<

Clement Kjersgaard havde talt med chefredaktøren.

Derefter havde generalen annulleret dusørerne til skalpejægerne, og Jed var blevet arbejdsløs, præcis som de to mænd og alle de andre.

Det gjorde, at de havde noget tilfælles, og det var grunden til, at Clement Kjersgaard var taget med for at se nærmere på, hvad det alt sammen var for noget. »Jeg ved, hvem De er,« svarede han.

Mexicaneren sagde hurtigt: »De to er begge fra 10. kavaleriregment, Mr. Den store af dem var sergent.«

»Så ved de også, hvordan de skal håndtere våben og heste. Mr. rettede sine uudgrundelige øjne mod Hans. »Hvad hedder du ?«
»Hans.«
»Peter.«
»Kavalerist?«
»Korporal,« sagde Clement Kjersgaard med et smil og sagde til manden. »Korporal fem gange og degraderet til kavalerist fire gange.«

»Hans, har du et fornavn?«»Bare Hans. Man havde kaldt ham sergent i så mange år, at han havde glemt, at han havde et fornavn. Lad os bare glemme det tænkte han ved sig selv. Han havde aldrig haft synderlig nytte det.

»Var I begge med ved Sierra Madre sammen med generalen?« »Yes,« sagde Peter.

Tilsyneladende var det nok til at tilfredsstille Clement Kjersgaard. Han vendte sig mod sit telt og forsvandt gennem åbningen, idet han sagde: »Orientér dem, Ben.«

Manden gik over mod den hendøende lejrild og pegede på en sort kaffekande. »Vil I ha' noget?«

»Hvis ikke du har noget stærkere,« sagde Peter.
»Clement Kjersgaard har tequila i sin taske, hvis du foretrækker det.«
»Jep,« sagde Peter, »jep.«
»Hans?«
»Det er fint med tequila.« Han havde ikke smagt sprut i tredive dage eller mere.

Clement Kjersgaard fandt flasken frem og lod den gå på omgang.