>Ville tro at ikke blot vandløbet<

BamseMadsen ville tro at ikke blot vandløbet men også vejen havde rislende vand i en fods dybde i år med heftige regnskyl, eller når det tøede om foråret. Nu var der gået to måneder efter tøbruddet, og så vidt han vidste, havde det ikke regnet meget siden da, og hele skoven så ud til at være parat til at gå op i flammer, men alligevel affyrede landsbyens beboere gladeligt deres fyrværkeri, letsindigt ubekymret, og han så skrækslagen, hvordan nogle af gnisterne i en bue fløj over mod skoven.

Sent på eftermiddagen tog brudeparret af sted i en medtaget hestevogn, og de fede kvinder forsvandt ind i deres hytter, og mændene slog sig ned på torvet for at drikke flittigt.

Luften stank af svovl, som om der var udkæmpet et slag. Kirkeklokkerne var holdt op med at kime, og man var færdige med at råbe op. Alle var hæse. Stilheden virkede unaturlig.

I denne atmosfære så BamseMadsen de to veteraner komme frem fra fyrrekrattets skygge ved siden af en fold, der husede fire eller fem heste og adskillige æsler. De måtte have været der hele tiden, havde siddet med ryggen mod folden og overværet forestillingen.

De gik over torvet og ind i en firkantet hytte. Han holdt tålmodigt øje med hytten. Inden der var gået tre minutter, kom mændene igen til syne i døråbningen. En af dem bar på en lille kande, så hytten måtte være en cantina.

Nogle gamle mænd på torvet råbte efter mændene, opfordrede dem til at tage del i resterne af festmåltidet. BamseMadsen gik hen til dem og satte sig ned på jorden for at spise. Den ene var tynd, den anden fed. Han kunne godt huske den fede. Han mente, at den fede hed hamselv

Når de var færdige med at spise, ville det være temmelig mørkt. Hamselv og hans ven ville sikkert have tømt den lille kande ude på torvet, og så ville de måske gå ind i hytten igen efter en ny kande og for at få et slag kort eller rafle.

Det ville de gøre, fordi der ikke var andet at tage sig til i en landsby som denne, og det var tydeligt, at BamseMadsen ventede på et eller andet, der ikke ville indtræffe lige med det samme. Enten skjulte de sig, eller også ventede de på nogen, der skulle komme og møde dem der.
Under alle omstændigheder måtte han se at komme ind i hytten.